welcome aboard_webForåret har budt på flere nye kunder hos Conscensia, og vi kan her løfte sløret for 2 af dem.
Fællesnævneren for flere af vores nye kunder har været udfordringer med at rekruttere udviklere. Man kan da også næsten dagligt læse i pressen, hvordan mange danske virksomheder kæmper med at finde og få ansat udviklere. Ofte ender virksomhederne med ubesatte stillinger, og hvad gør man så med de nye projekter, man gerne vil have i gang?

Newtec Engineering A/S og FlexyBox ApS valgte begge at finde kompetente softwareudviklere i Ukraine, med Conscensia som outsourcing partner.

FlexyBox ApS

FlexyboxFlexyBox ApS har eksisteret siden 2002 og har i dag nordens førende bowling managementsystem FlexyBook. FlexyBox udvikler fleksible IT løsninger til hoteller, restauranter, aktivitetscentre eller fitnesscentre samt intelligente kasseapparater til forretninger. FlexyBox har netop indgået et samarbejde med Conscensia, og deres udviklingsteam starter op d. 1. juli 2016.
Direktør i FlexyBox, Sara Lind Jensen, udtaler: ”Outsourcing er helt nyt for os, men efter at have set kontoret i Ukraine og mødt teamet bag, var der ingen tvivl om, at vi ville afprøve Conscensia modellen. Efter blot 10 dage, havde HR 6 kvalificerede kandidater klar til samtale – en god start, så vi er meget forventningsfulde og kan slet ikke vente med at komme i gang…”

CEO i Conscensia, Carsten Hansen supplerer, ”FlexyBox er en meget spændende virksomhed. Vi er glade for at FlexyBox er kommet til den konklusion, at sourcing af softwareudviklere fra Conscensia er en måde hvorpå de kan styrke deres forretning.”

Newtec Engineering A/S

newtec-logoNewtec er en førende producent af vejning-, paknings- og sorteringsmaskiner, primært til frugt- og grøntsags industrien. Administrerende direktør Anders Petersen udtaler: ”Newtec anvender ofte ekstern assistance ved nye projekter, der ikke tilhører kerne forretningen. Det er ofte svært at finde ressourcer og kvalifikationer i den eksisterende medarbejderstab, der er travlt beskæftiget med virksomhedens drift og produkter. Conscensia’s model tiltalte os idet, den modsat mange andre konsulenthuse tilbyder at ansætte specifikke personer med kvalifikationer svarende til projektets behov.”

Conscensias kunder specificerer altid hvilke kompetencer deres nye medarbejdere skal besidde, inden HR afdelingen går i gang med at finde kvalificerede kandidater. Anders Petersen fortæller, ”Opstartsfasen var godt tilrettelagt fra Conscensia’s side og ansættelsen af de første medarbejdere gik overraskende smertefrit. Ansættelser og projektopstart blev etableret på mindre end to måneder samtidig med at kompetencekravene til de ansatte syntes at ramme plet.”

Et af de vigtigste aspekter ved have et dedikeret udviklingsteam i udlandet, er at kunden føler at de får kvalificeret udbytte og høj værdi fra deres udenlandske nye medarbejdere. Anders Petersen pointerer, ”Alle nye projekter starter med en smule kaos indtil de grundlæggende teknologier og værktøjer er fastlagt. Derfor har vi valgt i denne fase at operere med relativt korte sprints. Eventuelle bekymringer om divergerende kompetence niveauer og lignende har vist sig ubegrundet. Den eksisterende projektgruppe arbejder med aldeles høj faglig kompetence samt produktivitet. Udover et ugentligt Skype møde er de ganske selvhjulpne og produktive.” Anders Petersen konkluderer, ”Alt i alt har projektet forløbet problemfrit og det har været en yderst positivt oplevelse at møde den Ukrainske afdeling af Conscensia.”

 

Pernille Hejle Pedersen
About Pernille Hejle Pedersen

Marketingkoordinator/PA, Conscensia, pep@conscensia.com