Conscensia åbnede den 1. august 2013 et nyt udviklingscenter i Ukraines hovedstad Kiev

Vi ser udviklingscenteret i Kiev som en vigtig brik i at skaffe de bedste kræfter til nuværende og kommende kunder. Med det nye udviklingscenter i Kiev kan vi tilbyde vores kunder udvikling på en række nye platforme, som for eksempel Microsoft Dynamics,” fortæller Carsten Hansen, som er CEO hos Conscensia.

Vi arbejder videre med den samme model, som vores kunder kender fra vores udviklingscenter i Lviv i det vestlige Ukraine. Det betyder, at hver virksomhed får et dedikeret team, som bruger al deres tid på et specifikt projekt.

En af grundene til at outsource it-udvikling til udlandet er, at rekrutteringspotentialet er så enormt, og fordi det simpelthen kan være nemmere, hurtigere eller billigere at finde de rigtige it-kompetencer uden for Danmark. Vi hører fra diverse it-fora, at projekter – både store og små – går i stå herhjemme, fordi det er utrolig svært at finde de rette kompetencer. Vi har været i Lviv siden 2006, hvor der er et rigtig godt rekrutteringspotentiale, men Kiev er trods alt næsten fire gange større, så vi forventer et endnu bredere grundlag for at finde profiler med de helt rigtige kompetencer – også andre kompetencer, end dem vi har adgang til i Lviv,” fortæller Carsten Hansen.

Akademi til unge softwareudviklere

Selvom rekrutteringspotentialet i Ukraine er større end i Danmark, er der stadig stor mangel på de dygtige it-specialister, og da vi startede i Lviv, kunne vi mærke, at det var svært at imødekomme den store efterspørgsel, vi oplevede fra vores kunder. Vi valgte derfor at oprette et akademi, som betyder, at vi hurtigere kan opkvalificere de unge softwareudviklere, som kommer direkte fra universitetet,” fortæller Carsten Hansen.

Mange starter allerede på vores Junior Academy, når de er i gang med deres sidste år på universitetet. De unge softwareudviklere bliver trænet i at arbejde med outsourcing-opgaver, og de får for eksempel undervisning i både kommunikation, metodik og udviklingsprocesser, så de kan træde direkte ind på projekterne. De lærer også om dansk kultur, så vi slipper for unødvendige kulturelle misforståelser mellem det ukrainske og det danske team. Derudover sørger vi også for, at udviklerne får praktisk erfaring med deres tekniske kompetencer, for eksempel inden for .NET og Java.

Vores Junior Academy ligger i vores udviklingscenter i Lviv, så de unge softwareudviklere bliver hurtigt en del af dagligdagen hos os. Til at starte med arbejder de kun på interne projekter, men allerede efter et halvt års tid kommer de ud på rigtige kundeprojekter, hvor de får lov til at være med som ”føl”. Vi ser i det hele taget vores Junior Academy som en af vores forcer, og vi har planer om at lave et lignende akademi i Kiev, så vi også hér hurtigt kan rekruttere de bedste udviklere til vores kunder.

Udvikling på Microsoft Dynamics-platformen

På vores nye udviklingscenter i Kiev kommer udviklerne i første omgang til at beskæftige sig med Microsoft Dynamics-platformen. Vi har allerede tilknyttet vores første kunde, som har outsourcet en stor del af deres Microsoft Dynamics-udvikling til os. Det bliver samtidig vores største enkeltstående kunde, og udviklerne kommer til at arbejde med både AX, NAV og CRM i forbindelse med kundens mange projekter. Vi er i det hele taget allerede godt i gang i Kiev, og på fredag den 30. august holder vi vores ”Grand Opening” i udviklingscenteret, hvor vi, udover at byde velkommen til kunder, samarbejdspartnere og udviklere, glæder os til at få besøg af den danske ambassadør Merete Juhl og konsul Carina Mylin,” slutter Carsten Hansen.

Pernille Hejle Pedersen
About Pernille Hejle Pedersen

Marketingkoordinator/PA, Conscensia, pep@conscensia.com