styregruppe_MVMed en styregruppe som omdrejningspunkt har Conscensia og Mikro Værkstedet sikret, at samarbejdet er blevet holdt på sporet.

I opstarten af et outsourcing-projekt har alle parter automatisk et stort fokus på at få samarbejdet til at glide, men når først hverdagen indtræffer, kan det fokus let forsvinde. Det ønsker Conscensia at undgå, og derfor nedsætter virksomheden altid en styregruppe, når der indledes samarbejde med en kunde. Her kan repræsentanter på højt niveau fra begge sider af bordet holde hinanden op på, at projektet lever op til målsætningerne.

Mikro Værkstedet indledte i 2011 et samarbejde med Conscensia, og netop styregruppen har været en positiv oplevelse, fortæller vicedirektør i Mikro Værkstedet Torben Worm.

Det har fungeret rigtig godt af have et forum, som har fokus på de mere overordnede linjer og ikke bare den daglige drift. Det er altid sundt lige at stikke hovederne sammen og vende forskellige ting, og særligt i tiden efter opstarten havde vi stor værdi af det, fordi det gav os sikkerhed for, at vi holdt projektet på sporet” siger han.

Hurtigt i gang

Torben Worm har desuden været meget tilfreds med faciliteringsteamets evne til at få det praktiske setup stablet på benene hurtigt.

Der er jo en række ting, der skal være på plads i starten, både i forhold til det tekniske i it-miljøet og kommunikationsvejene. Dem var Conscensia skarpe til at få styr på. De sørgede for, at der konsekvent blev fulgt op på de aftaler, vi indgik, så vi hurtigt fik projektet i gang” fortæller han.

Carsten Hansen
Om Carsten Hansen

CEO, Conscensia, cha@conscensia.com