kontor_LvivConscensia er flyttet i nye, moderne lokaler i ukrainske L’viv. I forbindelse med flytningen har Conscensia lagt stor vægt på at få et kontormiljø, som lever helt op til danske standarder for at sikre de bedst mulige arbejdsbetingelser for den voksende medarbejderstab.

Conscensia er flyttet i nye, moderne lokaler i ukrainske L’viv. I forbindelse med flytningen har Conscensia lagt stor vægt på at få et kontormiljø, som lever helt op til danske standarder for at sikre de bedst mulige arbejdsbetingelser for den voksende medarbejderstab.

Det 1.500 kvadratmeter store kontor er så godt som nybygget, da det er etableret i en tidligere fabriksbygning, hvor kun ydermurene har fået lov at blive stående.

Bygningen er delt op i en række kontorer, som hver især har plads til omkring 12 medarbejdere. I alt bliver der plads til 250 medarbejdere.

Lokalerne bliver udstyret med flere IP-telefoner og mere udstyr til videokonference for at sikre endnu mere effektiv kommunikation til Danmark.

Flytningen har også givet mulighed for at forbedre de øvrige faciliteter – eksempelvis er der nu flere mødelokaler og et bedre klimaanlæg. Af hensyn til medarbejderne har Conscensia også prioriteret at udstyre de nye lokaler med Crossfitrum, omklædning og badefaciliteter, samt et rum der er indrettet til afslapning.

De første 340 kvadratmeter er taget i brug, og til april flytter Conscensia ind i resten.

Carsten Hansen
Om Carsten Hansen

CEO, Conscensia, cha@conscensia.com