Csia_medarbejdere_700x500_5Ole Aarøe er ansat som Sales Manager ved Conscensia, hvor han er ansvarlig for at videreudvikle Conscensias samarbejde og langvarige relationer med nuværende og potentielle nye kunder i Danmark (primært øst for Storebælt). Ole bliver en del af salgsafdelingen i Danmark, hvor han arbejder fra Conscensias kontor i Glostrup.


Ole har en solid baggrund indenfor salg og markedsføring, og har med mere end 30 års erfaring et stort kendskab til dansk erhvervsliv generelt og i særdeleshed IT sektoren. Han har en stor del af sit arbejdsliv beskæftiget sig med salg af såvel IT løsninger som produkter til en bred vifte af brancher. Ole kommer fra et job som Key Account Manager hos Sagitta.

”Ole bringer stor erfaring når det gælder samarbejde med højt kundefokus omkring værditilvækst og omkostningsreducerende processer, hvilket vil styrke samarbejdet med de nuværende og kommende kunder. Han har derudover et godt blik for at skabe gode langvarige relationer og netværk. Vi ser frem til at få skudt Ole godt i gang”, siger Carsten Hansen, CEO i Conscensia.

Ole Aarøe tilføjer, ”Jeg glæder mig til at få nye relationer og starte kunder op i Conscensia, samt til at blive en del af det dygtige hold, der allerede yder det optimale og arbejder i vores kunders ånd, både i Danmark og i Ukraine. I jobbet som Sales Manager hos Conscensia får jeg mulighed for at bygge bro mellem danske virksomheder og nogle af de dygtigste menneskelige ressourcer inden for leverance, projektledelse, kvalitetssikring og softwareudvikling. Jeg ser meget frem til at være med til at få sat speed under salgsprocessen og komme i gang. ”

Ole kan kontaktes på tlf. nr. +45 27 88 63 63 eller ola@conscensia.com

Pernille Hejle Pedersen
About Pernille Hejle Pedersen

Marketingkoordinator/PA, Conscensia, pep@conscensia.com