For Mikro Værkstedet er det vigtigt, at medarbejderne har forståelse for både produkternes pædagogiske og tekniske sider, og derfor sammensatte Conscensia og Mikro Værkstedet et udviklingsteam med en særligt åben profil.

Mikro Værkstedet laver it-baserede værktøjer og programmer, som blandt andet hjælper skolebørn og  voksne med læse- og skrivevanskeligheder til at finde nye veje til læring og kommunikation.

Der ligger komplekse it-kompetencer bag de mange programmer og værktøjer, men det er ikke nok at kunne programmere, hvis man skal arbejde hos Mikro Værkstedet. Man skal også have blik for den pædagogiske sammenhæng, som produkterne skal bruges i.

”Vi har erfaring for, at det er svært at finde tekniske folk, der har pædagogisk forståelse. Ofte er det en udfordring at forene de to tilgange, og den problematik kunne jo blive endnu mere udtalt, når vi kommer et led ud og får et udviklingsteam i Ukraine. Derfor har der været vigtigt for os at få et team, som vi kunne kommunikere meget tæt med,” fortæller Torben Worm, som er vicedirektør i Mikro Værkstedet.

Virksomheden valgte at samarbejde med Conscensia om outsourcing af et udviklingsteam på i første omgang tre medarbejdere, og netop ønsket om åbne personligheder, der kunne kommunikere tæt med organisationen i Danmark, var vigtigt i Conscensias rekrutteringsproces.

Passer godt i organisationen

Opstarten blev forsinket cirka en måned, da det tog 3 måneder at finde det helt rigtige match. Det lykkedes dog, og resultatet er, at vi har det helt rigtige team, mener Torben Worm.
“Holdet har fungeret rigtig godt ind og passer godt ind i den uformelle organisation, som vi har. Det er vigtigt, for selv om de sidder i Ukraine, tænker vi på dem som en del af vores egen organisation på lige fod med alle andre,” siger Torben Worm.

Efter rekrutteringsfasen sørgede Conscensias faciliteringsteam i tæt samarbejde med Mikro Værkstedet for, at de tre medarbejdere kom til Danmark og fik et introduktionsforløb hos Mikro Værkstedet.

”Vi prioriterede introduktionen højt, og vi havde blandt andet de nye medarbejdere med ud på en skole, så de kunne se, hvor produkterne ender. Det er vigtigt for forståelsen af sammenhængen,” siger Torben Worm.

Pernille Hejle Pedersen
About Pernille Hejle Pedersen

Marketingkoordinator/PA, Conscensia, pep@conscensia.com