Når en virksomhed beslutter sig til at outsource sin softwareudvikling, er det vigtigt at der bliver skabt tillid – samt at tilliden bliver vedligeholdt mellem virksomhedens in-house udviklingsafdeling og de outsourcede softwareudviklere. Der er mange elementer der bidrager til tillid mellem mennesker – men hvilke elementer vigtigst?

Lektor Bjarne Rerup Schlichter og adjunkt John Stouby Persson har udgivet en akademisk artikel, der er baseret på et case studie der undersøger hvordan man vedligeholder tillid mellem en virksomhed og dens outsourcede softwareudviklere. Case studiet tager udgangspunkt i Conscensia (sourcing partneren) og én af vores kunder. Forfatterne indsamlede deres empiri fra interviews med udviklere og ledelsen fra både Conscensia og vores kunde.

I artiklen præsenterede forfatterne teorier omkring tillid samt analyserede deres data fra interviewene, hvorefter de konkluderede følgende vigtige faktorer, når man ønsker at vedligeholde tillid mellem et in-house team og de outsourcede softwareudviklere.

· Strukturerede procedurer der støtter udviklingsprocessen, f.eks. ved at bruge SCRUM.
· Faciliteringsteam og on-site support til f.eks. undervisning i kulturelle forskelle, hjælp til udviklingsprocesser og HR processer (udført af sourcing partneren (Conscensia)).
· Softwareudviklerne i Danmark og Ukraine skal integreres til ét udviklingsteam.
· Fysiske møder i enten Ukraine eller Danmark samt video møder.

Strukturerede udviklingsprocesser og on-site support fra Conscensia bringer aktørernes tillid ind i softwareudviklingsprocessen, hvorefter tilliden bliver vedligeholdt gennem fysiske møder og video møder.

Vi er naturligvis stolte af at læse at vores outsoucing model kombineret med vores evne til at finde, integrere og fastholde dygtige softwareudviklere kommer vores kunder til gode, idet dette bidrager til at tilliden bliver vedligeholdt mellem alle aktører.

Artiklen blev præsenteret ved ”Eighth Mediterranean Conference on Information Systems, Verona, September 2014 af Bjarne Rerup Schlichter (Lektor ved Aarhus Universtitet) og John Stouby Persson (Adjunkt ved Aalborg Universitet).
Du kan læse hele artiklen her.

Pernille Hejle Pedersen
About Pernille Hejle Pedersen

Marketingkoordinator/PA, Conscensia, pep@conscensia.com