Vi er glade for at offentliggøre, at vi har ansat Hans Henrik von Platen-Hallermund som Conscensias nye CEO. Hans Henrik kommer fra en stilling som direktør i Sanistål A/S, og han har tidligere arbejdet inden for IT sektoren som direktør ved bl.a. KMD og Fujitsu.

Hans Henrik udtaler, ”Jeg ser frem til at videreudvikle Conscensias markeder, hvor vi hjælper virksomheder med etablere udviklingsteams med dygtige softwareudviklere i Polen og Ukraine. Når vores kunder har et udviklingsteam hos Conscensia, får de netop de IT kompetencer de har brug for til en økonomisk fordelagtig pris – og derved forbedrer de deres konkurrenceevne. Conscensia har 14 års erfaring med at finde, integrere og fastholde softwareudviklere for vores kunder, samtidig med at vi sørger for alle de praktiske ting. Det er en succes fordi vores kunder får de softwareudviklere de mangler, hvorefter de kan koncentrere sig om deres udviklingsteam og udviklingsopgaverne. Conscensia hjælper med processer og teamledelse på distancen, samt alle de praktiske ting såsom rekruttering, onboarding, uddannelse, it, lokaler, lønadministration, sociale arrangementer osv.”

Conscensia har udviklingscentre i både Ukraine og Polen, hvor vi har ca. 175 medarbejdere. Både i Warszawa (Polen) og i Lviv (Ukraine) er der en bred talentmasse af højtuddannede softwareudviklere med kompetencer inden for de teknologier vores markeder efterspørger.

Pernille Hejle Pedersen
About Pernille Hejle Pedersen

Marketingkoordinator/PA, Conscensia, pep@conscensia.com