Stort tillykke til vores Sales Manager Frederik Åkesson med sin optagelse i Dansk Ishockeys Hall of Fame!

I anerkendelse af en imponerende ishockey karriere og en dedikeret landsholdsspiller, blev Frederik Åkesson optaget i Dansk Ishockeys Hall of Fame d. 9. juni 2017. Prisen blev uddelt af Danmarks Ishockey Union ved Dansk Ishockey Award 2017 i Herning Kongrescenter.

Frederik Åkesson udtaler, ”Jeg er meget beæret over at bliver optaget i Dansk Ishockeys Hall of Fame. For mig var ishockey en livsstil. Jeg nød at komme til træning og glædede mig til hver kamp. Fællesskabet omkring sporten betød også utrolig meget. Jeg føler mig privilegeret og er taknemmelig over alt det, jeg har opnået.”

I 80’erne startede Frederik sin ishockey karriere i AaB Ishockey. I slutningen af 80’erne og op gennem 90’erne spillede Frederik i Herning, hvor de vandt guldmedaljer år efter år. Han prøvede også kræfter med at spille ishockey i Tyskland og Østrig, inden han afsluttede sin aktive ishockey karriere i hjembyen Aalborg i 2006.

Frederik deltog i 15 VM-turneringer og hans 231 landskampe var i mange år dansk rekord.

Pernille Hejle Pedersen
Om Pernille Hejle Pedersen

Marketingkoordinator/PA, Conscensia, pep@conscensia.com