Conscensia, der er en af Danmarks førende Nearshore IT udviklingsfirmaer, har ansat Annette Kvist som ny salgsdirektør.
Annette kommer fra en stilling som Vice President for IT Udvikling hos TDC, og har arbejdet med rådgivning, salg og ledelse af IT Udvikling siden 1991. Hos Conscensia indtræder Annette i direktionen og får det samlede ansvar for salg og de kommercielle relationer til firmaets kunder i Danmark.

Conscensias strategi er at vækste omsætningen markant ved at dække det næsten umættelige behov for IT udviklingsressourcer, som virksomheder i de fleste lande i Vesteuropa oplever i disse år.
Annette Kvist udtaler, ”Jeg er utrolig glad for at være kommet til et firma som Conscensia, der løser en af de store udfordringer, som jeg selv har oplevet bliver vanskeligere og vanskeligere år for år – nemlig at skaffe kvalificeret IT arbejdskraft på en produktiv og kosteffektiv måde. Jeg er sikker på at markedet er meget åbent for nearshoring, og for et firma som Conscensia, der indgår langsigtede strategiske samarbejdsforhold med dedikerede teams til vores kunder.

Conscensias CEO Carsten Hansen tilføjer, ”Vi er meget glade for at kunne byde Annette velkommen hos Conscensia. Der er ingen tvivl om, at hendes mange års erfaring med udvikling og udviklingsprocesser i nogle af landets største virksomheder, er en markant styrkelse af vores muligheder for at hjælpe, udfordre og rådgive vores kunder igennem såvel overvejelserne om samt implementeringen af nearshore udvikling.”

Erhvervsstyrelsen vurderer at Danmark frem mod 2030 kommer til at mangle mere end 19.000 IT-specialister. Og i seneste undersøgelse fra Erhvervsstyrelsen fremgår det, at mere end hver 4. danske virksomhed forgæves har forsøgt at ansætte de rette kompetencer inden for programmering og udvikling det seneste år. Conscensia erfarer desuden, at mange virksomheder får for lav time-2-market eller simpelthen mister ordrer eller vækstmuligheder, fordi de mangler IT kompetencer.

Gennem et samarbejde med Conscensia får virksomheder en let, hurtig og sikker adgang til højt kvalificeret IT kompetencer i Ukraine. Conscensia har 11 års erfaring med at etablere og integrere 100% skræddersyede og dedikerede udviklingsteams for den enkelte kunde og har desuden en fantastisk evne til at fastholde de dygtige medarbejdere. Kunderne kan derfor koncentrere sig om at drive og udvikle sin forretning i stedet for at kæmpe med fejlslagne rekruttering og ressourcemangel.

I Ukraine har Conscensia et udviklingscenter i Lviv med ca. 170 medarbejdere og i byen er der ca. 15.000 højtuddannede IT specialister. Conscensias grundfilosofi er at IT sourcing skal gøres ordentligt, da det er en strategisk beslutning med stor positiv forretningsmæssig værdi, såfremt det gøres ordentligt. Hos Conscensia kalder vi det for Responsible Sourcing.

Kontakt os for en snak om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed!

Pernille Hejle Pedersen
Om Pernille Hejle Pedersen

Marketingkoordinator/PA, Conscensia, pep@conscensia.com